0

Den sidste dag før december

Yup, så kom vi endeligt så langt, og med det følger der flere billeder af ham den lille nu næsten-ikke skaldede (og den store af dem også). Og i morgen kan vi endeligt begynde på pakkekalender til den store af dem, selvom vi snød og tog en lille-bitte-bitte pakke i dag også. Men der var altså nok!

DSC_0143_1714 DSC_0137_1708 DSC_0122_1693 DSC_0115_1686 DSC_0102_1673 DSC_0100_1671 DSC_0158_1729

P.S. – billederne bliver større hvis I klikker på dem 😉

Reklamer
0

Sådan drikker man af kop – en vejledning

DSC_0084_1655 DSC_0083_1654

Det første billede siger: “Det her er jeg jo bare super god til, mor”

Det næste billede siger: “Hvad FANDEN er det, der er i koppen?”

Men han er faktisk blevet ret god til at drikke af kop, selvom han meget gerne vil rykke rundt med den og vaske sofa i stedet. Så er det jo altid rart, at far gerne vil hjælpe (:

Btw – vi målte ham her den anden dag og han er 67 cm. Dog må vi konstatere at han har lange ben eller noget for han har brugt str. 68 i langt tid nu og er på vej til 74 allerede.

0

Sov sødt (for helvede, unge)

Ham den lille skaldede gider sgu i hvert fald intet der har med søvn at gøre. Han har holdt sig vågen i 5 timer og så, af nød, taget 30 minutter, hvorefter der ellers bare er fest igen. Og eftersom far har siddet med ham det meste af dagen er han vist mere træt en pøllen – men ingen af dem gider at sove.

DSC_0073_1644 Den lille skaldede

DSC_0082_1653 Den store (næsten) skaldede 😉

Men vi har da fået ryddet lidt op (selvom det næsten ikke kan ses alligevel) og haft et kort, men meget velkomment, besøg af Stephanie og Tony, som vi selvfølgeligt var glade for at se igen og glade for at høre hvordan det gik.

I aftens står det vidst på lidt julegaveindpakning igen-igen og så muligvis en film hvis de to ikke går helt kolde før vi når så langt.

0

Tror det bliver en om’er

I dag har bare været en af de der dage, som starter med -38 timers søvn og alt for mange tanker. Fik at vide lidt over midnat, at skønne Stephanie havde født alt, alt for tidligt og så kan man jo ikke lade være med at tænke, “Dét der, det skete bare ikke!”.

Men jo, det gjorde det. Og jo, man tænker automatisk yderst brugbare tanker som “Hvad hvis det havde været min?” og “Hvad fanden siger man til sådan noget uden at komme til at lyde super ufølsom?” For dét skal man da nok komme til uanset hvor velmenende man er.

Men uanset, så er han en skøn lille bebs med super kære små fingre, der klarer det super godt og vi glæder os til at se ham rigtigt og overdynge ham med gaver når tid er (:

Og så er det jo heldigt, at mormor har glædet sig til at passe Alexander igen og i går sagt hun ville komme og hente ham, for jeg kan love jer for at vi havde brug for en dag hvor man bare absolut ingenting intelligent laver.

Han har til gengæld haft det suuuper hyggeligt med mormor og var en træt, men yderst glad lille mølle da han kom hjem igen. Nu ligger han og sover trygt i sin seng mens vi forsøger at vælge en film at se (eller, rettere, mens Johnny forsøger at få mig af computeren så vi kan vælge film).

Og lidt billeder:

DSC_0060_1631 DSC_0062_1633

Mormor er bare så meget bedre en de to andre tosser, for hun giver mig opmærksomhed heeeele tiden.

0

Et lille bitte skridt for menneskeheden

Eller i hvert fald for Alexander. For i dag har han formået at gøre hele to nye ting.

Først drak han vand af en kop, og han greb instinktivt rigtigt fat (og ja, som forældre er det bare møghammernde spændende og mind-blowing) og så satte hans tossede mor ham på denne, som han fik til barnedåb af mormor.

DSC_0023_1594_edit DSC_0027_1598

Der er vidst ingen tvivl om, at han nyder det. Og han kan faktisk sidde på den helt selv – men det får han nu ikke lov til alligevel, da de svinger lidt for meget med balanceevnen til tider.

P.S. Det er praktisk at være 164 cm når man skal rende rundt efter sådan en dims.

0

Gaver fra mormor

Mormor er kommet hjem og var selvfølgelig forbi med nogen gaver til Dumlen. Han sage tak ved at skrige hysterisk af hende og ikke ville holdes (ligesom han heller ikke ville holdes af faster eller onkel senere på aftenen. Nårh ja, man har vel lov til at være træt og når man er 5 1/2 måned).

DSC_0001_1572

Fra venstre er der hagesmæk med teksten “I’m the boss”, på blusen står der “I might be small but I’m still boss of the house” – og hvor rammer dét bare plet – og bogen har 365 historier, én til hver dag i året med start fra 1. januar – så ved I hvad vi skal lave i 2014! (og nej, jeg kan ikke oversætte fra bosnisk til dansk når jeg har knald-meget hovedpine og føler jeg kunne sove dagen væk).

Senere skal vi hen til mormor og have aftensmad så det ser vi frem til.

0

Så er det (snart) jul igen, og med julen hører underlag?

For en god del måneder siden, før Alexander blev født, faldt vi over nogen plasticunderlag i vores Kvickly som var ved at lukke ned, i Rosengårdscenteret. Tror vi gav en 20’er for dem.

Nu hvor Alexander er begyndt at spise med ved bordet tænkte jeg at de måske ville være smarte at tage frem. Og hvad ser jeg? – de har sørme også et julemotiv på så det passer jo perfekt. Også selvom det er en lidt spøjs ting at lave til julehalløj, men hey. Her i landet begynder man jo at pynte til jul engang i juni så jule-underlag er vel ikke det underligste 😉

Alexander synes de var monster fascinerende og valgte at lige denne her var hans (og ja, de er alle ens). Det har jeg i hvert fald valgt for ham fordi han var så lækker at savle på den som det første.

DSC_0001_1530

DSC_0007_1536 Her ser I hvorfor han altid er så stille, rolig og glad 😉

 DSC_0009_1538

I dag fik vi så lov til at afprøve de nye underlag og jeg kan love jer for at han gik til den. Han var lidt træt så der kom ikke så meget kartoffelmos ned, men der kom rigelig ud over bordet, over gulvet, over stolen, over tøjet, i ansigtet, panden, nakken. Fandt endda noget under det ene knæ (!) da han skulle gøres klar til bad. Det eneste, der overlevede, var foran på dragten, hvor hagesmækken sad. Nårh ja, så ved man da at den virker.

DSC_0011_1540 Jeg er et uskyldigt lille lam, far.

DSC_0012_1541

DSC_0015_1544

DSC_0027_1556

DSC_0029_1558

DSC_0031_1560 … siger vi.

Det er nu faktisk dejligt med en dreng, der hellere end gerne vil udforske alt og smage på det hele. Også selvom hver aften efterhånden ender med en eller anden version af dette:

DSC_0034_1563