0

In the war zone…

Endnu en gang er der gået 100 år. Men okay, I vil jo også meget gerne have 300 billeder på en gang, ikke? 😉

Den foregående halvanden uge er gået med lidt forskelligt, bl.a.

DSC_0003

Fordi han bare er en fars dreng 😉

16. januar

DSC_0033

DSC_0038

DSC_0039

Rigtig meget fars dreng.

DSC_0053

Som også er ved at lære at stå op selv.

DSC_0057

DSC_0065

DSC_0071

Lidt fine fornæmmelser har man vel altid.

17. januar

DSC_0076

DSC_0077

DSC_0078

DSC_0079

DSC_0080

DSC_0081

Mine to lækre fyre 😀

 

DSC_0086

… næsten.

DSC_0089

DSC_0091

Og sådan ser man altså ud første gang man spiser en ostehaps.

DSC_0095

DSC_0098

Og sådan ser krigszonen ud mere eller mindre hver aften.

Som ekstra bonus kører vi en leg der hedder “Hvad finder vi under hans armhuler i dag?” eftersom drengen har magiske evner når det kommer til at få mad lige dér.

Reklamer
0

Noget om tomat

Så er de første par uger af januar ved at være overstået og der er sådan set ikke sket så meget nyt. Ungen spiser alt hvad han kommer i nærheden af, han er på ingen måde kræsen. Det er faktisk kun broccoli, der ikke er noget stort hit indtil videre pga. konsistensen.

Til gengæld er tomat og ISÆR ketchup det største hit nogensinde. Det startede faktisk meget uskyldigt med at han fik lov til at smage lidt på en pomfrit. Men det udviklede sig hurtigt til mange hysteriske skrig hvis ikke vi gav ham mere. Og hver gang der er ketchup i farevandet nu ved vi hvordan det ender – enten i skrig og skrål eller i en eller anden snedig afledningsmanøvre fra os, sådan at han glemmer hvad han var i gang med at spise. Det her billede er fra den uskyldige opstartsfase sidste gang han fik ketchup. Resten var knapt så uskyldigt.

Image

Ketchup er fantastisk…

Image

… men tomat er nu også godt!

Og så er der lige ét, hvor han hygger på far. Hvis I undrer jer over hvorfor det altid er Johnny, der holder ham, er svaret meget simpelt – ungen nægter at sove hos mig om han så fik 20 ketchupflasker for det.

Image

0

Velkommen til 2014!

Mr. Strithår er i dag nøjagtig 7 måneder gammel og vi nægter stadig at tro på, at det passer. Det føles som meget, meget kortere tid. Men igen, når man tænker tilbage på da han var lillebitte og rosinagtitg kan man lidt bedre forstå at der nok må have gået noget tid i hvert fald.

Efter han har gennemskuet hvordan man sidder op er der virkeligt kommet far på, både med at kravle men nu også med at forsøge at stille sig op. Afhængig af underlag og højde på den ting han har fat i, går det enten nogenlunde eller slet ikke.

Bordet er blevet rigtig interessant område men han ender også med at falde bagud gevaldigt ofte. Det rører ham dog ikke specielt meget, det er bare klynk, klynk, op igen for at grave videre efter ting på bordet.

DSC_0076

DSC_0078

DSC_0080

DSC_0081

Gider du lige, mor? Jeg er faktisk optaget her.

Og selve nytårsaften klarede han bare helt fantastisk, smagte på maden med stor glæde og sov til normal tid og igennem resten af natten til trods for det sindssyge fyrverkæri herude – som undertegnede ikke kunne. Og så var det da sjovt at lege med mormor mens forældrene lavede maden.

DSC_0088

DSC_0090

DSC_0091

Så alt i alt en god start på det nye år (: