Din 4. måned – September

Noget af det første du fik oplevet i september var at blive stukket tre gange – en gang i hvert lår til din første vaccination og en gang lige i hovedet af en bi. Mor og far var ikke så glade men du tog det faktisk meget stille og roligt, lige efter det første lille chok havde lagt sig. Dette skete d. 3.

Et par dage efter var det endelig tid til dåb, søndag d. 8. september. Vi havde brugt en del tid på at gøre det hele klar så vi var meget glade for, at næsten alle kunne komme og nyde dagen sammen med os. Vi hyggede os gevaldigt og du ville så gerne være vågen til det hele, men havde svært ved at holde dig vågen. Så du kom op at hænge ved far og fik lov til at hilse på en del andre mennesker.

Du er begyndt at kunne rulle om på ryggen uden problemer og i løbet af den sidste uges tid i september kan du pludseligt komme op på alle fire og rokke frem og tilbage. Far og mor er meget stolte!

Du er blevet rigtig god til at hive dig op at sidde og støtte på benene når du ”står” – du elsker at se verden fra den synsvinkel og sørger for, at mor og far får super gode armmuskler.

Efter du er kommet i eget værelse er du begyndt at sove fra 19.00 til 5.00, hvor du vågner for at spise, og så de fleste dage gerne fortsætte med en halvanden time igen. Og hvis du føler dig udhvilet og vil op sidder far og snakker med dig om morgenen indtil du skal have en lur igen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s