Din 7. måned – December

December har været endnu en fantastisk måned, både sammen med dig, men også for dig. Der er sket en masse nye ting og det hele er gået så hurtigt!

På madfronten har vi konstateret, at du – udover at være altædende – er meget, meget glad for tomat; du har smagt tomatsuppe, du kan godt lide at gnave i frisk tomat, men mest af alt elsker du ketchup som var det flydende guld. Gud forbyde man ikke er hurtig nok til at dyppe pomfritten for dig, for så står den sgu ellers på hyl og skrål. Pasta var også et stort hit mens kun broccoli indtil videre ikke er på favorit-menuen. Du er meget ihærdig opsat på at styre skeen selv også selvom det ikke går helt efter planen. Og da du fik vand i kop for første gang, fattede du med det samme hvordan man gjorde. Med tud gik det endda bedre, og du kunne helt selv!

Du har længe øvet dig i at kravle men det er bare altid gået bagud. Den ene gang så det næsten ud til at virke – men så skubbede du dig selv bagud under bordet. Vi grinte rigtig meget af dig.
Du kunne fra den ene dag til den anden sidde op, række tunge (d. 16.) og klappe (d.19.). Vi brugte en hel aften på at grine med dig (og af dig) fordi du synes det var så sjovt at række tunge. Når du sidder selv, sidder du i spagat fordi det er nemmest for dig, og det ser ret sjovt ud når man finder dig siddende sådan i tremmesengen.

Du begynder så småt at kunne balancere på én arm (mens du gnaver i legetøj) og så småt kan du forstå hvordan man flytter knæ og arme – om end hver for sig. En uge senere, om morgenen d. 24., ser far dig kravle for første gang! Og så kom der ellers fart over feltet for nu kravler du over det hele.

Du synes det er meget fascinerende at lege med ketchup og mel, og mor synes nok det er endnu sjovere. Samtidig er du blevet rigtig god til at holde sutten selv og finde den om natten i tremmesengen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s